Oksekød sælges fra Hallebyore: Revision lavet %s af %s

d fra Hereford - og Limousine Kvæg sælges. 

Vi har gennem mange år produceret oksekød her i Hallebyore. 

Hereford - og Limousine Kvæg, som er 2 fantastiske kødracer.

Vi sælger efter aftale og bestilling:

Henvendelse til:
Navn: Poul Erik Nielsen
Add: Orevej 5, Hallebyore
By: 4450 Jyderup

Tlf.: 59276339 efter 18.00

Udskæringer 

Denne vejledning medfølger ved køb 

Udskæringer af slagtekroppen og dets anvendelser:

Tyndbov
Bruges i stegning eller kogning. I skiver kan den anvendes til armsteak eller udbenes til gullasch og hakkekød.

Marvpibebov 
Kan envendes som tyndboven. Ved udbening fremkommer bovklumpen, som er velegnet til bankekød og benløse fugle.

Skank, for- og bag- 
Anvendes mest i skiver til osso buco eller til suppe.

Højreb 
Kan steges helt eller udskæres til cote de boeuf, dvs. oksekoteletter. Fileten, som er det reelle kød uden fedt, steges som helsteg oksefilet (roast beef) eller skæres i skiver til bøffer, der kan anvendes til engelsk bøf.

Tykkam 
Velegnet til grydesteg med eller uden ben. Er også godt til gullasch og skipperlabskovs, samt til kogning.

Mellemskært og hals 
Kun egnet til kogning og som hakkekød. Anvendes til pølsefremstilling.

Tværreb
Kan anvendes til suppekogning eller i mindre stykker til gryderetter. Anvendes til sprængt oksebryst.

Tykbryst, tyndbryst og spidsbryst 
Anvendes til hakkekød eller pålæg.

Slag 
Blommen, som er et reelt stykke kød, kan bruges til flankesteaks og benløse fugle. Dets anvendelse er begrænset pga. meget kraftige bindevævshinder og sener.

Tyndsteg
Kan steges hel som oksesteg med krølfedt eller skæres i skiver til T-bonesteaks eller Porterhouse steak. Fileten med fedtkant skæres i skiver til entrecote.

Mørbrad
Steges hel, evt. indbagt. Velegnet til bøffer. Anvendes til tournedos, chautaubriand og stroganoff.

Inderlår og klump
Kan bruges til minutbøf, stroganof, benløse fugle og andre gryderetter, samt til billig roast beef. Anvendes til røget okseinderlår. Klumpen er knab så mør som inderlåret.

Lårtunge 
Den kraftige muskulatur begrænser anvendelsesmulighederne. Anvendes til saltkød til pålæg.

Tyksteg 
Kan anvendes til hel steg og udskåret til bøffer. I tern god til fondue.

Yderlår 
Kødet er ikke særlig mørt og kan derfor kun bruges i tynde skiver til f.eks. bankekød, benløse fugle eller sammenkogte retter.

Culotte og couvette
Steges hel i ovnen eller i skiver som steaks. Couvetten er ikke så mør som culotten.

image
Denne vejledning medfølger ved køb