Lille Åmose

Lille Åmose

Sidst opdateret 1685 dage siden af Flemming Bjerke

Fra Jonas Ferslevs speciale om Lille Åmose:

http://naturparkaamosen.dk/wp-content/uploads/2010/06/Jonas-Ferslev-specialerapport-i-landskabsforvaltning.pdf

Lille Åmose er beliggende i Åmose Å systemet som har et opland på 526 km2. Åmose Å systemet er et af Sjællands største vandløbssystemer og har på visse stræk et helt ureguleret forløb (Vestsjællands  amt 2005b). Åmose Å systemet har sit udspring i hjertet af Sjælland mellem Roskilde og Ringsted og søger herefter vestpå, hvor det danner den store lavmose Store Åmose. Herefter flyder Åmose Å nordvest mod Skarresø, før den ændrer retning og flyder mod syd og danner Lille Åmose. Derefter løber Åmose Å ud i Tissø som er Danmarks 4. største sø, for endelig at flyde mod vest til sit udløb i Jammerlands bugt.

Geologi

Lille Åmose er dannet af den geologiske udvikling siden sidste istid (Weichsel) ca. 115.000 - 9.500 år f.v.t., hvor de gentagne isfremstød og efterfølgende afsmeltninger har formet landskabet. Det var dog primært under Bælthavsfremstødet, der fandt sted under det Ungbaltiske Isfremstød ca. 16.000 år f.v.t., at Lille Åmose reelt blev skabt. Isfremstødene skabte det karakteristiske kuperede morænelandskab der omgiver Lille Åmose, samt de markante randmoræner der mere eller mindre omkredser mosen.

Lille Åmose selv er en smeltevandsslette, dannet af det materiale som smeltevand fra gletsjerne har ført med sig. Sammen med smeltevandssletterne Store Åmose mod nordøst og Tissø mod syd har Lille Åmose afvandet store dele af gletsjerafsmeltningen i Vestsjælland. Store Åmose afvandede til Saltbæk vig, hvor Lille Åmose og Tissø der var forbundet, afvandede til Jammerland Bugt. Omkring 11.900 år f.v.t. sandede Store Åmoses udløb mod Saltbæk vig til, hvilket bevirkede at Store Åmose begyndte at afvande mod Lille Åmose, og de to moser blev derved forbundet. Lille Åmose har formentlig efter istiden været en blanding af dybere småsøer og lave øer/holme, som i perioder med høj vandstand er blevet oversvømmet og reelt til en sø (Noe-Nygaard, N. & Hede, M.U. 2003).

Glaciale aflejringer af smeltevandsgrus og smeltevandssand kan enkelte steder findes langs randmorænen, mens størsteparten af Lille Åmose domineres af postglaciale aflejringer. Ferskvandsgrus findes ved Øvre Halleby Ås indløb, hvor strømhastigheden er stor, mens ferskvandssand findes ved Øvre Halleby Ås udløb i Tissø, hvor strømhastigheden er lav. Den resterende del af Lille Åmose domineres af ferskvandstørv, dannet af de gentagende oversvømninger i kombination med en øget plantetilvækst som følge af et varmere klima (GEUS 2009).

Vandløb

Åmose Å systemet har et samlet opland på 526 km2, som Lille Åmose ligger indenfor. Af dette opland afvandes 323,71 km2 igennem Øresø Mølle, som markerer den øvre grænse for Lille Åmose. Fra Øresø Mølle til Halleby Bro, der markerer slutningen på Lille Åmose, afvandes yderligere 22,96 km2. Dette er Lille Åmoses opland, hvor langt størsteparten afvandes igennem grøfter og kanaler (COWI 2009).

Landgrøften og Langemarksgrøften er gravede render som løber parallelt med Øvre Halleby Å på den østlige side. 4 unavngivne vandløb afvander til Landgrøften som igen afvander til Langemarksgrøften, der afvander til Øvre Halleby Å. Ligeledes afvander Løgtved-Buerup grøften, som løber syd for grøfterne, til Øvre Halleby Å. På den vestlige side afvander et unavngivent vandløb til Madesø, som via Madegrøften afvander til Øvre Halleby

Flora og Fauna

Lille Åmose er kendt for sit rige fugle- og dyreliv, hvor mange af arterne findes på rødlisten fra 1997,  som er en liste over de truede og sjældne arter der lever i Danmark. I tabel 2.3 der viser udpegningsgrundlaget for Natura 2000 områderne, er halvdelen af arterne med på rødlisten (SNS 1997).
Det særdeles rige fugleliv i Lille Åmose ses blandt andet ved at både rørdrummen og isfuglen, der begge er på rødlisten, yngler. Fiskeørnen er ligeledes på rødlisten og findes i området, men yngler endnu ikke. Blandt de trækkende fugle kan nævnes sang- og pibesvane som begge er hyppige gæster, dog uden at være på rødlisten. Denne store rigdom af sjældne fugle skyldes formodentligt at
Lille Åmose er svær tilgængelig for mennesker, samt det forholdsvis urørte landskab. Dette rige fugleliv har medført at Lille Åmose er blevet udpeget som et fuglebeskyttelsesområde (Natura 2000), se afsnit 2.8.2.
 
Udpegningsgrundlag for Natura 2000
Pigsmerling (Cobitis taenia)
Stor Vandsalamander (Triturus cristatus)
Odder (Lutra lutra)
Rørdrum (Botaurus stellaris)
Pibesvane (Cygnus columbianus)
Sangsvane (Cygnus cygnus)
Sædgås (Anser fabalis)
Grågås (Anser anser)
Havørn (Haliaetus Albicilla)
Rørhøg (Circus aeruginosus)
Fiskeørn (Pandion haliaetus)
Brushane (Philomachus pugnax)
Dværgterne (Sternnula albifrons)
Tabel 2.3 Udpegningsgrundlag for Natura 2000
 
Der er ligeledes et sjældent dyreliv i Lille Åmose, hvor vandsalamander stort set findes i hvert eneste vandhul (Leth, P. 2009). Herudover udgør Lille Åmose en del af det sidste område på Sjælland hvor odderen stadig forekommer. Odderen er på rødlisten sammen med pigsmerlingen, som også ses i Lille Åmose. Den svære tilgængelighed og det urørte landskab er formentligt de vigtigste faktorer for det sjældne dyreliv. Et dyreliv som har medført at Lille Åmose er udpeget som et habitatområde (Natura 2000), se afsnit 2.8.2.
 
Floraen er i modsætning til faunaen ikke speciel i Lille Åmose. Trods det, at Lille Åmose er udpeget til et habitatområde på baggrund af mange forskellige naturtyper, findes kun en enkelt naturtype inden for COWI’s udpegningsområde, vandløb med vandplanter (3260), som ikke er nogen sjældenhed. Der findes dog tæt ved Lille Åmose områder, hvor yderligere 2 af de naturtyper som er med i udpegningsgrundlaget for habitatområdet, findes. Elle og askeskov (91E0) findes ved Træholm, og bøg på muldbund (9130) findes ved Askevad skov, men heller ikke disse naturtyper er sjældne på Sjælland.